Cases

Vi arbejder med danske og udenlandske kunder i alle brancher.
Herunder ser du et udsnit af nogle af vores cases.

TEDxEPO

EPO er officiel TEDxCopenhagen partner
De fleste kender til TED. Det er kort sagt ideer, der er værd at sprede. På 18 minutter vel at mærke. Det stiller enorme krav til talerens formidlingsevner. Derfor samarbejder TEDxCopenhagen med EPO om at få talerne til at lave knivskarpe talks, som det kaldes på den scene. 

Gør det allermest avancerede appetitligt
TED’s ofte banebrydende oplæg leveres af udvalgte, førende neurologer, filosoffer, økonomer, fremtidsforskere, atleter og meget, meget andet. Fælles for mange af talerne er, at de ikke nødvendigvis er vant til at stå på en scene, og de er slet ikke vant til at få så stor en tidsbegrænsning til at fremlægge deres ideer. Når vi arbejder med TED-talere, hjælper vi dem med at skære helt ind til benet. Vi arbejder med vinklingen og opbygningen af stoffet, og så træner vi dem i at levere det effektivt.

Fra første spadestik til spotlightet på scenen
Coach-arbejdet starter fra scratch. Fra ideen – den ofte komplekse, til tider diffuse idé. Og én idé står sjældent alene. Standardoplevelsen i vores TED-træning er nemlig, at talerne har meget på hjerte. Rigtig meget. De første spadestik i arbejdet med talerne er altså at udvælge og konkretisere. Og hjælpe med at finde de gode eksempler, der giver talen indlevelse, og fremfor alt gør at talens pointe ikke er til at glemme bagefter. Når storylinen, som det hedder, er færdig justerer og finpudser vi materialet. Hele tiden i samarbejde med talerne. Det foregår samtidig med, at vi arbejder med talens eventuelle visuelle og kropslige udtryk.

Kunsten at formidle mundtligt
For at få taleren i stand til at levere sin verdensklassepræsentation, som TED-scenen er kendt for, består coach-arbejdet i høj grad i at tage materialet i en mundtlig retning. Forestil dig, at du skulle lære en artikel fra avisen udenad. Og herefter opføre det for et publikum. Det vil næppe være en spændende oplevelse for nogen at høre på. Skriftlig og mundtlig formidling er simpelthen milevidt fra hinanden. Det mundtlige foregår i nuet, og i et fysisk publikum kan vi ikke spole tilbage, hvis noget ikke er klart. Derudover er der en helt ekstra dimension, der handler om det kropslige udtryk. Det skal ikke forstyrre ved at være for lidt eller for meget. 

TED-arbejdet er med andre ord en legeplads for formidlingseksperter som EPO’s trænere. 

EPO’s
VR træning

EPO har udviklet en VR-træningsmetode, så du kan prøve at stå foran et rigtigt publikum uden nogen risiko. Vi har optaget publikummer i flere størrelser, så du kan starte med det lille møde og arbejde dig op til en vaskeægte TED-scene i Tivolis koncertsal.

Du kan lære at lave TED-talks